Nedenstående giver en god fornemmelse af "vores energi" og
hvordan vi arbejder, prioriterer, satser, kommunikerer og
samarbejder.
1. En ny virksomhed, der ikke kan skabe værdi for sine kunder og
brugere ved at opfylde deres behov på en langt mere effektiv og
rationel måde end konkurrenterne, har ingen eksistensberettigelse.
Har du fundet en ny og bedre løsning på dine kunders
behov, som er så effektiv, at kunderne ikke kan vælge den fra uden
at give sig selv en markant konkurrencebagdel?
2. Unikke koncepter vil altid møde modstand fra etablerede
konkurrenter, der har en dominerende position på et ineffektivt
marked og derfor ikke ønsker at deres marked skal effektiviseres.
Kan dit koncept revolutionere et marked?
3. Manglende fokus på det globale marked er provinsielt. Hvis
forretningskonceptet har et stort internationalt potentiale, bør
dette potentiale realiseres. Og omvendt, hvis forretningskonceptet
ikke kan vinde internationalt, vil det også tabe i
Danmark. Er din idé stærk nok til at bære igennem
internationalt?
4. Blind fokus på omsætning uden fokus på driftsoverskud er gift
for alle virksomheder, uanset om de er nystartede eller etablerede.
Overskud måned for måned er en forudsætning for virksomhedens
overlevelse. Jo større driftsoverskud, desto større vækstmuligheder
har virksomheden. Inkluderer din forretningsplan en klar og
realistisk målsætning om at nå break even og signifikant overskud
hurtigst muligt - uden at vækstambitionerne af den grund
nedsættes?
5. Fokus på ideen uden fokus på strategi og implementering er
dilettantisk. Har du en klar strategi for hvordan din idé skal
realiseres, og er du parat til at yde, det der er nødvendigt for at
gøre din ide til virkelighed?
6: Når man bringer unikke koncepter på markedet, vil man altid
opleve modstand fra dem, der ønsker at verden altid skal forblive
den samme. Denne modstand er det største kvalitetsstempel, man kan
få på sit produkt og sin ide. Har du stædigheden og råstyrken
til at blive ved med at sige ja, når hele verden siger
nej?